Softwarekonsulent - udvikler og arkitekt
Vedsletvej 9, DK-8732 Hovedgaard
Se forretningsbetingelser, læs her
Civilingeniør, teknisk IT, cand.polyt
+45 2249 2866
mm@mydesigns.dk
Navn: mydesigns aps
CVR: 30529782
1. Generelt
2. Indgåelse
3. Præcisering
4. Levering
5. Økonomi
6. Ejendomsret
7. Kopiering
8. Ansvar
9. Ophævelse
10. Opsigelse
11. Force majeure
12. Værneting
1 - Generelt
Følgende betingelser gælder ved aftaleindgåelse med mydesigns ApS,
efterfølgende kun kaldet mydesigns, mht. udvikling og design. Det
være sig webdesign, udvikling af applikationer til PC eller iPhone,
CMS, flash, moduler/programmerings opgaver, database,
grafik/billedbehandling, oversættelse, fotografering med
videre.
De beskrevne forretningsbetingelser gør sig gældende for både kunden og mydesigns.
Aftalen er gældende fra bekræftelsestidspunktet, og kan kun ændres ved skriftlig accept af begge parter. Som skriftlig accept godtages alm. brev (snail mail), evt. e-mail efter mydesigns´s vurdering.
2 - Indgåelse
Aftalegrundlaget kan aftales over e-mail, telefon, snail mail
eller ved personligt møde. Aftalen indgåes oftes på baggrund af et
tidligere givet tilbud til kunden. Aftalen findes for gyldig når
begge parter har givet deres samtykke.
3 - Præcisering
mydesigns er forpligtet til at levere det i tilbuddet beskrevne.
Opgaver herudover afregnes til standard timepris. mydesigns har
pligt til at oplyse dette, inden en ekstra regning påbegyndes.
Medmindre andet aftales, forbeholder mydesigns sig ret til at tilføje opgaven på hjemmesiden www.mydesigns.dk under referencer. Ønsker kunden ikke dette, skal dette påføres aftalen.
4 - Levering
Ved normale opgaver aftales der ved aftaleindgåelse et cirka
leveringstidspunkt for opgaven, hvilket begge parter skal arbejde
målrettet i mod.
Ønskes det af kunden, kan der tilføjes en præcis leveringsdato -
dette skal drøftes før aftale indgåelse og påføres aftalen.
mydesigns kan dog ikke holdes til ansvar for forsinkelser, hvis kunden ikke overholder sin part - fx levering af materiale i form af tekst, billeder, rettigheder til materiale, evt. design osv. til aftalte tidspunkter. Dette gælder også for opgaver med præcis levering.
Ved for sen levering af opgaver med præcis leveringsdato, er mydesigns forpligtet til at give et passende afslag, fx 10% af aftaleprisen.
mydesigns er ikke ansvarlig for internettets forskellighed, og garanterer som standard kun at opgaverne fungerer fejlfrit i nyeste udgave af Microsoft Internet Explorer, Google Chrome og Firefox - medmindre andet er aftalt.
5 - Økonomi
Betaling for en udført opgave skal som standard ske senest 10 dage
efter faktureringsdato. Sker dette ikke, vil der blive pålagt et
rykkergebyr på kr. 75 pr. nota, samt et tillæg på 2% af regningens
pålydende.
Ved manglende betaling er mydesigns berettiget til at fjerne opgaven fra fx internettet, og evt. videregive fordringen til 3. mand med henblik på inkasso.
Kunden kan på ingen måde modregne beløb i en regning fra mydesigns. Findes der grund for ændring af beløbets størrelse, skal denne ændring foretages af mydesigns.
Faktura fremsendes ved e-mail vedhæftet som fil, hvorefter betaling skal ske til mydesigns konto:
Bank:Middelfart Sparekasse
Reg. nr.: 1685
Konto nr.: 3230502446
6 - Ejendomsret
Kunden køber retten til selve løsningen, men medmindre andet er
aftalt, forbeholder mydesigns sig retten til genbrug af kode og
lignende. Dog garanteres det, at elementer udviklet specifikt til
kunden, ikke bruges til at genskabe en mht. udseende/formål
lignende opgave.
myeditor - CMS
mydesigns forbeholder sig enhver ejendomsret over koden til
opdateringssystemet. Medmindre andet er aftalt erhverver kunden sig
kun brugsretten til systemet.
Ved specielle forhold, kan der dog købes en egentlig licens til
systemet til brug i egne løsninger - dog gælder reglerne vedr.
kopiering og videresalg stadig i henhold pkt. 7 - kopiering.
myeditor er i dag udfaset til fordel for brugen af Umbraco CMS, og opdateringen heraf er derfor stoppet - efter en 2 årig overgangsfase.
Umbraco CMS
Løsninger leveret med Umbraco CMS, er udviklet på den af
Umbraco specificerede Open Source license - se mere på www.umbraco.org.
mydesigns forbeholder sig retten til at genbruge fremgangsmåde samt standardmoduler, hvor det er muligt - medmindre andet er aftalt skrifteligt, forud for udviklingen.
En løsning leveres med den aktuelle - eller aftalte, version af Umbraco. Evt. efterfølgende opdatering af løsningen til nye versioner, kan ske, ved indgåelse af en ny aftale.
iPhone apps
mydesigns er godkendt af Apple til at udvikle og udgive apps til
Apples AppStore. Dette foregår til de til enhver tid angivede
regler fra Apple.
mydesigns forbeholder sig retten til at genbruge fremgangsmåde samt standardmoduler, hvor det er muligt - medmindre andet er aftalt skrifteligt, forud for udviklingen.
En app leveres med den aktuelle - eller aftalte, version af iOS. Evt. efterfølgende opdatering af løsningen til nye versioner, kan ske, ved indgåelse af en ny aftale.
7 - Kopiering
De leverede opgaver fra mydesigns må ikke kopieres, videresælges
eller videregives til 3. mand, uden skriftlig accept fra
mydesigns.
8 - Ansvar
Enhver brug af de leverede opgaver sker på kundens eget ansvar.
mydesigns frasiger sig ethvert ansvar for hvilket materiale kunden
skulle tilføje de udarbejde opgaver, eller skulle modtage
efterfølgende fra 3. part som opfølgning herpå.
Skulle kunden benytte de af mydesigns udviklede opgaver til uretmæssigheder, som efterfølgende tilvejebringer erstatningskrav overfor mydesigns, er kunden forpligtiget til at friholde mydesigns for disse.
mydesigns kan ikke opholdes på evt. avance, omsætnings eller driftstab/formuetab for kunden.
I tilfælde af webhotels-svigt kan mydesigns ikke stilles til ansvar for tabt data eller lignende. For at modvirke dette, foreslåes det at der jævnligt tages back-up af databaser og lignende - dette er ikke mydesigns opgave.
Samtidig frasiger mydesigns sig et hvert ansvar mht. til uregelmæssigheder, nedbrud eller overbelastning på evt. servere/webhotels.
mydesigns er ansvarlige for påviselige fejl i de leverede opgaver indenfor rimelig tid, normalt op til 3 måneder efter leveringstidspunkt. Ved evt. erstatning, kan denne ikke overstige det beløb, som mydesigns har modtaget for at udføre opgaven minus evt. omkostninger.
9 - Ophævelse
mydesigns kan ved væsentlig misligholdelse fra kundens side kræve
aftalen ophævet og samtidig kræve evt. tab og udeståender betalt.
Dette kan ske uden varsling.
Ved væsentlig misligholdelse forståes fx:
- manglende betaling
- misbrug af mydesigns rettigheder
- indgivning af konkursbegæring eller betalingsstandsning af
kunden
- manglende respons på henvendelse fra mydesigns over længere tid
- over 1 måned
Sker hævelsen pga. manglende interesse fra kunden, gælder fremgangsmåde fra pkt. 10 - Opsigelse.
10 - Opsigelse
Skulle kunden i løbet af opgavens udførelse miste interessen eller
på anden måde finde grund til at opsige aftalen, skal denne betale
for det udførte arbejde samt godtgøre evt. udlæg gjort af mydesigns
på vegne af kunden - herunder evt. udgifter som ikke kan afværges,
fx freelance arbejdskraft, lokaler eller lignende. Dette
beløb vurderes af mydesigns.
11 - Force
majeure
Udsættes en af parterne for uforudsigelige hændelser, som der ikke
var mulighed for at tage højde for ved aftale indgåelse, kan begge
parter uden videre opsige aftalen.
Er opgaven mere end 50% færdig gjort, skal kunden dog betale 50% af det aftalte beløb som kompensation.
12 - Værneting
Ved aftaleindgåelse erklærer kunden sig indforstået med mydesigns'
forretningsbetingelser. Ved tvist imellem mydesigns og kunden, skal
denne afgøres ved dansk lov og derfor bringes for Retten i
Horsens.
mydesigns forretningsbetingelser er senest revideret i 2011.